AAU logo

Tove Stenderup

Tove Stenderup, Danmark

Tove Stenderup, Danmark

Kvalifikationer:

Almen Musikpædagog, Vestjysk musikkonservatorium 1980-1984

Musikunderviser, Herning musikskole, 1983-1992

Kor- og orkesterleder, div. 1986-

Musikskoleleder, Ikast kommunale Musikskole 1992-1997

Musikunderviser, Pædagoguddannelsen i Ikast, 1997-

Lektorkvalificering, Pædagoguddannelsen i Ikast, 2002

Kandidatuddannelse Cand.pæd. Didaktik (musikpædagogik), DPU 2006-2011

Afdelingsleder, Pædagoguddannelsen i Ikast, 2009-2014

Ph.d-studerende på Music Therapy, Aalborg Universitet, 1. januar 2016-

Ph.d.-projekt

Supervisors:

Prof. Hanne Mette Ridder, Institut for Kommunikation og Psykologi

Lektor Julie Borup Jensen, Institut for Læring og Filosofi

Sven-Erik Holgersen, DPU, Aarhus Universitet

FORELØBIG TITEL:

Musikalsk samvær i den sociale indsats med mennesker med erhvervet hjerneskade. Et aktionsforskningsprojekt

FORELØBIGT ABSTRACT

Et kerneområde i socialpædagogisk praksis er at skabe relationer med mennesker med særlige behov således at borgeren gives mulighed for forandring. Det pædagogiske projekt kan beskrives som en relation mellem den, pædagogen tilstræber at give mulighed for en ønsket forandring, den, der varetager forandringsprocessen, og et motiv, som rettes mod udvikling af det sociale menneske. Socialpædagoger anvender således deres handlekompetencer i den socialpædagogiske relation.

I Danmark lever 120.000 mennesker med en erhvervet hjerneskade. Hjerneskade fører ofte til udfordringer med motorik og kommunikation og kan have omfattende konsekvenser i forhold til at indgå i sociale sammenhænge. Når borgeren er udskrevet fra hospital, er det kommunalbestyrelsens ansvar at tilbyde støtte til borgeren i det videre forløb med det formål at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. En stor del af den personalegruppen, der varetager støttearbejde for denne gruppe, har en uddannelse som socialpædagog.

Musik kan komme til udtryk i mange forskellige former for aktivt samvær gennem sang, spil eller dans, eller receptivt hvor man lytter til musik alene, i fællesskab eller ved koncerter. Musikalsk samvær er kendetegnende ved at fremførelse, produktion og reproduktion af musik bidrager til personligt velvære og muligheder for at danne sociale relationer. Gennem musikalsk udøvelse opnås handlingserfaringer ud fra et perspektiv om, at man lærer at danse ved at danse. Disse handlingserfaringer er båret frem af musik fra den hverdagskultur, man er omgivet af. Musik fra hverdagskulturen bliver dermed en vigtig kilde til, hvilken musikgenre man er fortrolig med. Det kalder jeg for hverdagsmusik. Hverdagsmusik påvirker måder at agere på i musikalsk samvær, hvilket jeg kalder for hverdagsmusikalitet. På mange måder er hverdagsmusik og hverdagsmusikalitet kilde til at samle mennesker og styrke sociale færdigheder og personlig identitet.

Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, hvilken betydning musikalsk samvær har i den sociale indsats hos borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning musik fra hverdagskulturen har i den sammenhæng.

Forskningsmetoden var aktionsforskning som i et ideografisk perspektiv muliggjorde udforskning af meningsrelationer mellem enkeltindivider samt at sætte praksisviden og teorier fra forskellige faglige perspektiver i spil i udforskning af interessefeltet. Tre socialpædagoger fra et kommunalt støttetilbud i en mellemstor midtjysk kommune var medforskere i projektet. I forskningsprocessen mødtes vi i forskellige typer af møder, forskningsdage, refleksionsteam, besøg og interview samt musikalsk samvær. Gennem 10 måneder var fire borgere inkluderet i studiet, hvor de sammen med socialpædagogerne og jeg var med til at tilrettelægge musikalsk samvær i to forskellige former for aktionseksperimenter. Det ene eksperiment var organiseret som Sammenspil. Her mødtes borgere, socialpædagoger og forsker i et musiklokale uden for borgerens hjem. Indholdet i sammenspil var besluttet af socialpædagogerne og forsker i fællesskab, og forsker havde ansvaret for den musikalske del. Det andet eksperiment var Individuel musik. Her mødtes den enkelte socialpædagog med den borger, de var tilknyttet som kontaktperson, i borgerens hjem. Data fra hele forløbet blev indsamlet ved brug af video, billeder og feltnoter fra alle typer af møder.

I den første del af analyseprocessen blev data systematiseret gennem inddeling af materialet i fem kategorier. Herefter fulgte meningskondensering bestående af dybdegående og refleksive analyser. En foreløbig analyse af praksiseksempler viste, hvordan musik på flere måder er en meningsfuld samværsform, der hjælper borgerne med sprog (udtale og artikulation), hukommelse og motorik (afslapning i kroppen og jævne bevægelsesmønstre) samt støtter borgerne i at være i et socialt samvær med andre og danne relationer. I en foreløbig afsluttende refleksiv analyse af fælles viden om handlingsforståelser pegede socialpædagogerne på, at de gennem musikalsk samvær ser borgerne og deres potentialer i et bredere perspektiv, og at det perspektiv bør tænkes ind allerede i forbindelse med visitation af borgeren. Socialpædagogerne pegede desuden på, at de oplever udfordringer i forhold til egne musikalske kompetencer, og at både egen kompetenceudvikling og et tværprofessionelt samarbejde er nødvendigt, hvis de skal føle sig trygge og have fagfagligt overskud til at inkludere musik i en social indsats.

Organisation